Kvalitet med borgeren i centrum

 

Sydjysk Befordring arbejder i øjeblikket fra grænsen i syd til Hedensted i nord og fra kyst til kyst. Vi har specialiseret os i persontransport med borgeren i centrum og har mere end 30 års erfaring.

 

Vi er til rådighed 24 timer i døgnet og leverer service på alle niveauer, så man kan føle sig tryg, når man vælger os som samarbejdspartner.

 

Sydjysk Befordring styrer dagligt op til 600 køretøjer – lige fra almindelige 4 personers køretøjer til specialvogne og fordelt geografisk i hele vores område. Det betyder, at vi altid kan tilbyde folk med lokalkendskab.

 

Vi nøjes ikke med at køre vores kunder fra A til B – vi henter og følger dem gerne helt til dørs, i bogstavelig forstand, ligesom vi også kan sørge for at slukke lys, låse døre o.l.

 

Det handler om, at den enkelte kunde altid føler tryghed og har en god oplevelse med Sydjysk Befordring. Her, der og på alle vejene.